EFTERÅRET 2018
IKKE HELT SOM DET PLEJER
Da Lene Graarup har fået orlov hele efteråret vil konfirmationsforberedelsen komme til at forløbe lidt anderledes i år og være samlet på hele dage.

Det første konfirmanderne skal er at drage til Ribe, Danmarks ældste by, for dér at finde ud af, hvordan og hvornår kristendommen kom til Danmark og hvad det var for noget med ham der Ansgar og hvorfor Domkirken huser smølfer? Den tur er sammen med Lene.

Når Lene holder orlov kommer Annelise Søndengaard, som har en lang historie bag sig, som præst og levende fortæller. Hun vil tage konfirmanderne med på en tur til Viborg, hvor hele bibelen fortælles i billeder i Domkirken og hvor reformationen i Danmark havde sit drabelige centrum.

Lidt senere på efteråret skal konfirmanderne deltage i rollespillet "Luthers nøgle" på Bratskov Slot, hvor der helt sikkert skal betales aflad for synder og andre fortrædelser.

I november er der familiegudstjeneste med efterfølgende workshop og forberedelse af juleting til salg i boden på Vrå Julemarkedog. Og lige før jul er der så de traditionelle Ni Læsninger, hvor konfirmanderne deltager, som læsere.
 
KONFIRMANDER OG BØRN

Hvis du skal i 7. klasse efter sommerferien, vil vi gerne gøre opmærksom på konfirmationsforberedelsen i Vrå Valgmenighed.  Der er ofte tale om en lille flok, og undervisning foregår hjemme hos Lene i et rart, sjovt og trygt rum, hvor nærhed og fællesskab danner ramme om samtaler, udvikling og almen kristen dannelse. 

I løbet af året sker bl.a.

·       Alle lærer at ringe solen op
·       Lave fælles projekt med billeder eller film
·       Prøver at overnatte i kirken
·       Er med på weekendtur nær Aarhus
·       Deltager i værksteder ved børnenes søndage
·       Inddrages i udvalgte gudstjenester
 
Konfirmationsforberedelsen er åben for alle - du kan blot henvende dig til Lene Graarup - kig lidt her på siden og se et udvalg af det konfirmanderne laver. 

Såfremt du ikke endnu er nået konfirmationsalderen, vil det være en ide at tage en kammerat, mor, far eller bedsteforældre i hånden og melde dig til en af vores to årlige børnenes søndage. Her er der gudstjeneste i børnehøjde med efterfølgende kreativt værksted, hvor resultatet kommer til at udsmykke kirken.
 

KONFIRMATION I VRÅ VALGMENIGHED

De kommende år afholdes der konfirmation i Vrå Valgmenighedskirke følgende dage:

2019: St. Bededag
fredag den 17. maj kl. 10.30

2020: St. Bededag
fredag den 8. maj kl. 10.30

Vrå Valgmenighed, Vestergade 41, 9760 Vrå, tlf.: 98981277, email: lene@vraahojskole.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net