Den 5. april overnattede konfirmanderne i kirken. En af aftenens opgaver var at lave billedefortolkninger af kendte kristne påskemotiver.


Desuden fik hver konfirmand til opgave at skrive en bøn. Bønnerne blev skrevet sammen og læst op i forbindelse med konfirmationen:

Kære Gud,
 
Tak for livet, som du har givet
Tak fordi vi lever og tak for det liv vi har haft indtil nu.
Tak for et godt liv med så mange muligheder.
Tak for mange og gode venner.
Tak for en god og glad familie.
Tak fordi du får os til at smile og være glade.
Tak fordi vi får hjælp til at finde ud af livet, også selvom det nogle gange kan være svært.
 
Vi beder for hjælp til at komme godt igennem resten af vores liv.
Giv os hjælp til at give og få kærlighed.
Vi beder dig om lykke og glæde i livet – og hjælp til at komme igennem alt det hårde og svære
Hjælp os med vores fremtid, at få uddannelse og arbejde og tjene penge til både mad, et dejligt sted at bo, en god familie og at have det sjovt.
Giv os og alle på jorden kærlighed og kys.
 
Hjælp alle folk på jorden, der er i krig: soldater og civile og sørg for, at de  kommer sikkert hjem til venner og familie.
Hjælp alle de fattige og sultne mennesker i verden.
Hjælp de syge og dem der lider og har ondt.  
Hils vores døde familiemedlemmer – sig vi savner dem og glæder os til at se dem i paradiset.
 
Amen
 

 
PALMESØNDAG
INDTOGET I JERUSALEM

Originalen er malet af Andreas Friis (1890-1983) og hænger i Ullerød Kirke ved Hillerød
SKÆRTORSDAG
DEN SIDSTE NADVER


Originalen er malet af Leonardo da Vinci (i 1495-1498) og hænger i Santa Maria delle Grazie klosteret i Milano, Italien.
LANGFREDAG
JESU DØD PÅ KORSET


"Isenheimeralteret" - altertavle fra begyndelsen af 1500-tallet, udført til Antoniterklostret i Isenheim i  Alsace, Frankrig. Altertavlen er malet af Matthias Grünewald.
PÅSKESØNDAG
JESU OPSTANDELSE


Jesu opstandelse, malet af den danske maler Carl Bloch (1834-1890). Tilhører The Granger Collection i New York.
Vrå Valgmenighed, Vestergade 41, 9760 Vrå, tlf.: 98981277, email: lene@vraahojskole.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net